Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Kære læser

Billede af krabbefangst og grafitti med et mandeansigt
 

Velkommen tilbage fra sommerferie – håber du er kommet godt i gang igen, på lige den måde du havde ønsket dig 😎

Hos os har der været et par stille uger – og så kom der ellers fuld gang i samtaler, ansøgninger og tilmeldinger til efterårets forløb for iværksættere og selvstændige. Dejligt at se!

Der er noget på programmet både til dig, der lige er startet op, og dig, der har været i gang i mange år – så måske er der også noget, du kan bruge.

 
Husk du kan booke mødelokaler på booking@fremtidsfabrikken.dk - det er både for Fremtidsfabrikken og Svendborg Maritime Erhvervspark. 
 
Vi har pt. 2 ledige kontorer. Hvis du arbejder indenfor det maritime, IT eller grøn omstilling, kan du komme i betragtning til disse start-up kontorer. Skriv til os på ovennævnte mail, hvis du er i målgruppen og har lyst til at høre mere.
 
 
 

Iværksætter Grundkursus – overblik over alt "det andet", når du starter op

Bogføring, jura, moms, skat, forsikring og den slags…
 

Målet er ikke, at du skal blive ekspert i det hele (du skal jo helst bruge det meste af din tid på det, DU er god til 😊) – men at du ved nok til at kunne skelne mellem det vigtige og det, du roligt kan lade ligge. Så du kan klare hverdagen selv – og stille de rigtige spørgsmål til de rigtige mennesker, når det bliver mere avanceret.

Fem aftener sammen med eksperter og dine kommende iværksætterkolleger.
📅 Efterårets hold starter 8. september.

Læs mere og tilmeld dig her
 

IVÆRK – udvikling af kernen i din virksomhed

Er du i gang med at skabe en virksomhed, der ikke bare giver sig selv? En virksomhed, der stadig skal finde sin form – hvor det ikke er indlysende, hvem dine kernekunder er, hvilke "produkter" du skal tilbyde, hvordan du skal markedsføre dem, eller hvordan forretningsmodellen skal se ud?

Så er IVÆRK for dig. Et hands-on forløb, hvor det er udviklingen af DIN virksomhed – sammen med andre iværksættere – der er i centrum.

📅 Næste hold starter 9. september – ansøg nu, hvis det taler til dig.

 
 
Læs mere og tilmeld dig her
 
 

Erhvervssalon: Skab værdi med lokale specialister

En gå-hjem-salon, der kobler:

  • Virksomheder, der vil løse mere – uden nødvendigvis at ansætte flere 
  • Selvstændige specialister, der kan levere de løsninger, der er behov for

Kender du det med de forbedringer, du godt ved ville gøre virksomheden stærkere på sigt – men som bliver liggende i skuffen, fordi der ikke er tid nok, eller den helt rigtige til at løfte opgaven?

Måske er løsningen tættere på, end du tror. Til erhvervssalonen 25. september får du:

  • Inspiration fra andre virksomhedsejere til, hvordan du kan bruge selvstændige specialister – hvad virker, og hvad virker ikke i praksis
  • Mulighed for at tale direkte med specialister inden for bl.a. IT, marketing/kommunikation, forandringsprocesser og ESG – og finde den løsning, der passer til din udfordring
  • En fredagsøl eller to med specialisterne og andre kolleger fra de sydfynske virksomheder

Erhvervssalonen er gratis og arrangeres i fællesskab af Industrien Sydfyn, Rabbits, CoFix, Work2gether og Kobling Sydfyn.

Tilmeld dig som leder/direktør eller selvstændig lige her:

 
📅Fredag d. 25. september 2026 kl. 13:00 - 16:00
📍Work2gether, Tinghusgade 43, 5700 Svendborg
 
Læs mere og tilmeld dig her
 

BIZZ Café næste gang

Til denne BIZZ Café kan du møde 2 eksperter. Du kan få sparring til:
 
Revision og bogholderi v/Michael Pedersen
Bank og finansiering v/Anne Kjær Albjerg
 
Alt dette helt gratis og selvfølgelig vejledt af vores egen Iværksætterkonsulent Jonathan Broch Jacobsen
 
 
📅Tirsdag d. 1. september 2026 kl. 15:00 - 17:00
📍SME, Østre Havnevej 2, 1. sal,
     5700 Svendborg