|
Vil du gerne blive bedre til at udarbejde bæredygtighedsdokumentation, eller ønsker du at fokusere på specifikke dele af din virksomheds ESG-rapport, som f.eks. miljømæssige forhold (E), sociale forhold (S) eller ledelsesforhold (G), kan du med et rådgivningsforløb få en fast sparringspartner, der kan hjælpe dig og din virksomhed med netop det.
Du kan søge et tilskud på enten 50.000 kr. eller 150.000 kr. til indkøb af et ESG rådgiverforløb:
- 50.000 kr. til rådgivning
Virksomheden indkøber for 100.000 kr. og modtager 50.000 i tilskud fra ESG-indsatsen.
- 150.000 kr. til rådgivning
Virksomheden indkøber for 300.000 kr. og modtager 150.000 kr. i tilskud fra ESG-indsatsen.
Forløbet udbydes af erhvervshusene og ansøgningsperioden løber fra 12. november 2025 til 3. december 2025.
|