Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Kære læser

Velkommen til. I Blue Tech Connect har vi stadigvæk skrivebordspladser i loungen for iværksættere inden for det maritime, tech og/eller grøn omstilling og bæredygtighed. Kom forbi! Vi viser dig gerne rundt og giver en kop kaffe. 
 
Indtil Fremtidsfabrikken på Jessens Mole 11 kommer i udbud (forventeligt i første halvdel af 2024), er det også stadig muligt at leje sig ind på enten en kontorplads eller en skrivebordsplads der - bare skriv til booking.fremtidsfabrikken@svendborg.dk eller fremtidsfabrikken@svendborg.dk
 
Sig det videre...
I nyhedsbrevet kan du denne gang læse om bl.a.Iværk-forløb fra forretningsidé til godt i gang - eller Markedsføring på Sydfynsk sæson 2.
 
Husk der er Blue Tech connect møde på torsdag d. 22. februar 9-10 i loungen på 1. sal.
 
Venlig hilsen
 
Erhverv & Iværksætteri -
Blue Tech Connect og Fremtidsfabrikken
 
 
 

Iværk-forløb fra forretningsidé til godt i gang

Deltager sidder om et bord til Idé workshop
 
Opstart onsdag d. 6.3.2024 kl. 08:30.
Tilmeldingfrist 28.2.2023
 
Vi er godt i gang med at afholde samtaler med ansøgerne til forårets Iværk-forløb.
 
Forleden kom der en iværksætter, som har været ved at starte en virksomhed før, og derfor har prøvet et forløb i en anden kommune (ingen nævnt, ingen glemt). Da vi havde gennemgået programmet for Iværk, udbrød han: ”Det her er jo et helt andet level – det er 10x! Hvordan kan jeg få alt det til 2.500 kr.???” – og så helt skeptisk ud i hovedet. 
 
Og nej, de er ikke helt almindelige, de tilbud vi har til iværksætterne her på Sydfyn. Iværk har et omfang, der minder om det, man ellers kun kan få som super-elite-vækstiværksætter. Og på Iværk må du gerne være super-elite-vækstiværksætter – men du må også gerne være enmands- eller enkvinde-virksomhed. Hvorfor er det sådan? Fordi vi ved – med statistikken fra de store, EU-betalte projekter som Fremtidsfabrikken er vokset ud af – at det virker! At det gør en reel forskel, og giver nye virksomheder en bedre chance for at overleve de første svære år – og det giver flere arbejdspladser og mere dynamik og nye fede tilbud på Sydfyn… Til gavn for os alle sammen.   Kender du nogen der er ved at starte op – eller har været i gang i et år eller to – og trænger til at blive positivt overraskede ligesom ham her ☝?
 
Så send dem link, så de kan nå at ansøge:
Tilmelding til Iværk
 

NU ER DEN HER - SÆSON 2 af sidste års hit-serie "Markedsføring på Sydfynsk" 😎

Billede af undervisere på Iværkforløb
Der blev taget rigtig godt imod sæson 1 i efteråret – så ligesom alle streamingtjenester og TV-kanaler, skynder vi os selvfølgelig at lave en to’er 😊  Og du kan selvfølgelig være med! Endda på to forskellige måder.  
 
Du kan være deltager! Kom med på alle sæsonens workshops – eller kun dem, der handler om præcis den slags markedsføring du har fokus på. Det er helt op til dig. Det koster 100 kr. pr gang – og der er både kaffe, lidt morgenmad og andre spændende iværksættere at møde. 
 
Du kan også være ”instruktøren”
 
Kan du noget indenfor markedsføring, som du har lyst til at dele ud af, på et par timer, til andre iværksættere?
Og kan du dele ud af det, så vi andre forstår det, bliver inspirerede og engagerede og kan se hvad vi skal gå hjem og gøre?
 
Så vil vi meget gerne høre fra dig! 

Det kunne fx være workshops om:
  • Hvordan man tager gode billeder (til SoMe o.l.) med sin mobil?
  • Hvordan man får sine budskaber delt i avisen, på TV, i blade osv. – kort sagt PR for iværksættere?
  • Hvordan man laver god e-mail markedsføring (dobbelt-bonus – så ville Fremtidsfabrikkens nyhedsbrev også blive bedre 😃)
  • Eller det kunne være noget helt fjerde, du vil give som gave til dine iværksætter-kolleger.
 
Skriv eller ring til Jonathan jonathan.broch.jacobsen@svendborg.dk 3017 4461
 
Tilmelding Markedsføring på Sydfynsk.
 

Næste Bizz-café er 5.marts - sæt kryds i kalenderen

Næste gang kan du kombinere et besøg i BizzCafeen, med at få det forkromede overblik når vi igen byder nye iværksættere ind til:
Ny virksomhed! Hvor kan jeg få hjælp? Som ny iværksætter er du populær – så der er mange, der gerne vil hjælpe dig med at lykkes!
 
Kom og hør hvilke muligheder du har for at få hjælp – til alt fra moms og skat til forretningsudvikling og netværk. 5. marts kl. 15-16 på Fremtidsfabrikken, Jessens Mole 11. Gratis – men vi vil gerne have din tilmelding her: 
 
 
Tilmelding Bizz Café
 
Læs mere om Fremtidsfabrikken