Vær med når Erhvervshus Fyn samler ledere fra fynske virksomheder i et stærkt netværk om ESG-dagsordenen. Formålet er at dele erfaringer med andre virksomheder, blive klogere på hvilke forretningsmæssige potentialer, der ligger i ESG, samt ruste dig som virksomhedsejer til den ikke så fjerne fremtids dokumentationskrav fra europæiske- og danske myndigheder.
Det første møde er mandag 29. januar kl. 16.00-18.00 hos dagens vært, KiiltoClean i Assens.
Temaet er social bæredygtighed, og du vil møde:
-
Bo Eriksen, direktør i KiiltoClean, hvor man allerede er godt i gang med at arbejde med social bæredygtighed. Få et indblik i de udfordringer, tanker og ikke mindst gevinster, der ligger bag indsatsen.
-
Benny Christensen fra virksomheden Grow, der står bag den sociale bæredygtighedsberegner. Han vil fortælle dig, præcis hvor meget du som virksomhed kan hjælpe mennesker, og ikke mindst hvad værdi det har for samfundet.
-
Erhvervshus Fyn, som faciliterer netværket.
Kilde: Erhvervshus Fyn
|