Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Kære læser

December måned ruller derudaf. Vi er godt i gang med at støbe kuglerne til et vildt og spændende 2024 for dig, der er helt ny iværksætter eller godt i gang.
 
Vi siger farvel til afdelingsleder i Erhverv & Iværksætteri og leder af fabrikkerne Sinne Wils, der fra januar starter som leder i Vurderingsstyrelsen. Vi ønsker Sinne alt held og lykke i det nye job.
 
I kan fortsat finde os på 1. sal i Svendborg Maritime Erhvervspark, og fange os på 3017 4460.
 
Fremtidsfabrikken holder lukket mellem jul og nytår, og er klar igen 3. januar 2024. På Jessens Mole er caféen åben igen fra 4. januar 2024.
 
Gode hilsner fra, 
 
Erhverv & Iværksætteri/Fremtidsfabrikken
 
 
 

Doers & Dreamers - projekt til at hjælpe andre iværksættere og innovatører

Billede af cover på bogen Doers & Dreamers
Få Doers & Dreamers ganske gratis som e-bog.
Bogen giver gode råd til iværksættere og innovatører.
 
Bogen giver inspiration fra 150 Doers, måske kan den også inspirere dig.
 
For at downloade e-bogen skal du blot indtaste dit navn og e-mail. Derefter får du download-linket.
 
Tak for den gratis julegave fra Jonathan Løw og Co.
Gå til download af e-bogen
 

Er du ved at starte en ny virksomhed? Så start det nye år med at få det ”fornuftige” overblik!  

Kom med på Iværksætter Grundkursus og brug fem mandagsaftener på at få overblikket over alt det, du bare skal have styr på.
 
Regnskab, moms, skat og forsikring er sikkert ikke det, der fik dig til at drømme om at blive iværksætter – men det er præcis derfor, det er godt at få hjælp til at få det på plads: Så du kan bruge mest muligt tid og energi på det, der gør din virksomhed god!
 
Vi starter 15. januar – og halvdelen af pladserne er allerede fyldt op med kommende/nystartede iværksættere som dig.
 
 
Læs mere og tilmeld dig her
 

Erhvervslivets nytårskur er også for dig

Glæd dig når Svendborg Erhvervsråd og Svendborg Kommune inviterer til nytårskur for alle virksomheder  i Svendborg Kommune.

Oplev bl.a.: 

  • Borgmester Bo Hansen og erhvervsrådsformand René Ringsted fortæller om planerne for 2024
  • Sydbank uddeler årets Initiativpris
  • Christiane Vejlø gør os klogere på digitale trensds og kunstig intelligens
  • Du får masser af muligheder for at netværke over frokostbuffet
Læs mere og tilmeld dig til nytårskur
 

Årets første BIZZCafé tirsdag d. 9. januar 2024

Glæd dig til tirsdag 9. januar, hvor du både kan få det forkromede overblik over al den hjælp, der er at hente til nye virksomheder – og/eller gratis rådgivning af eksperterne i BizzCaféen til lige præcis de spørgsmål, du tumler med lige nu.  
 
Ny virksomhed! Hvor kan jeg få hjælp?
Som ny iværksætter er du populær – så der er mange, der gerne vil hjælpe dig med at lykkes! Kom og hør hvilke muligheder du har for at få hjælp – til alt fra moms og skat til forretningsudvikling og netværk.
Den 9. jan. kl. 15-16 på Fremtidsfabrikken, Jessens Mole 11.
Det er gratis – men vi vil gerne have din tilmelding her    
 
BizzCafé – åben rådgivning Både nye og ’gamle’ iværksættere er som altid velkomne til at komme forbi BizzCaféen i Fremtidsbrikken på Jessens Mole 11 med spørgsmål til eksperterne fra vores BIZZ netværk.
 
Tilmelding til BIZZCafé er ikke nødvendig, det er gratis, og der er kaffe på kanden 😊