Fredag den 1. december kl. 8.00-10.00 inviterer SIMAC til årets sidste Brainy Brunch, hvor der atter engang er mulighed for at høre tre spændende oplæg.
På programmet er
Social belonging v. studievejleder Lene Østergaard Hvorfor er det vigtigt at føle, man hører til? Og hvad er der på spil, når man skal finde sig til rette i et nyt læringsmiljø? Et miljø, hvor man nu er studerende og ikke længere elev.
Kom og få et bud på, hvordan SIMAC kan få studerende til at føle sig knyttet til studiet og stedet.
MicroChange v. CEO og tidligere studerende Sarah Hammershøy Vi hos MicroChange vil være den førende løsningsudbyder indenfor vandforurening. Vi opererer med filtreringsløsninger indenfor både hav og ferskvand. Glæd dig til et indblik i MicroChange , behandlingsmetoden og potentialet for at høste ressourcer, som eller udgør problemer i vandet.
Status på simulatorudbud v. studiechef Thorkil Korsgaard Hansen
SIMAC er nu nået langt i udbuddet om de nye simulatorer. Men hvilke tanker har vi gjort os om dem? Hvad er vores ønsker og krav? Og hvad kan vi forvente?
Det kan du blive klogere på til dette spændende statusoplæg.
Tilmelding senest d. 27. november kl. 15.30 på: nia@simac.dk
Arrangementet holdes i Stillehavet på SIMAC
|