Nu er der igen mulighed for at din virksomhed kan komme i direkte dialog med ingeniørstuderende fra SDU i Odense og i Sønderborg.
Det sker når SDU Praktik- og Projektdag løber af stablen i Odense d. 2. november fra kl 12- 15, og når Student Collaboration Day afholdes i Sønderborg d. 7. november fra kl. 15 - 17.
Ved arrangementerne får virksomhederne mulighed for at møde de kommende ingeniørpraktikanter, bachelor- og specialestuderende samt studerende på udkig efter studiejob eller andet projektsamarbejde – fx in-company project.
For begge events gælder, at de er fysiske og er målrettet ingeniørstudierne. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig for virksomheder. I Odense er der 103 stande, mens der i Sønderborg er 45. Begge steder tildeles standene efter ”først-til-mølle-princippet”.
For begge events gælder, at der er åben for virksomhedernes tilmelding nu.
|