Færre offentlige parkeringspladser på Godsbanearealet og Nordre Havnevej fra 1. juni
Både SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervshus står nu næsten færdige. Indtil der står et permanent parkeringshus klar, etableres der midlertidige parkeringspladser til byggeriernes brugere. Det sker på det tidligere godsbaneareal, som de seneste år har været benyttet til offentlig parkering. Den midlertidige parkering bliver indrettet anderledes fra 1. juni 2023 med ny afmærkning og nye overkørsler, som er lavet for at sikre gode oversigtsforhold ved udkørsel fra arealerne. Det betyder samtidig, at der nedlægges nogle af de offentlige parkeringspladser på Nordre Havnevej.
SIMACs parkeringspladser ved Svendborg Havn vil som udgangspunkt være tilgængelige fra d. 30. juni 2023, og kan både tilgås af brugere tilknyttet SIMAC, og brugere der ikke er. Parkeringspladserne vil være tilgængelige mod betaling på almindelige markedsvilkår, og betalingen sker gennem almindeligt kendte betalingsapps (f.eks. EasyPark). Pladsen benævnt på kortet "privat p-plads" deles mellem SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervspark. 50 af pladserne vil være reserveret alene til Svendborg Maritime Erhvervspark. Disse skiltes tydeligt ved hver plads.
Der vil stadig være offentlig og gratis parkering på en del af arealet ("offentlig p-plds" på kortet).
Du har også mulighed for at parkere på andre steder på og nær havnen. Se kort nedenfor.
|