Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Kære læser

Vi bidrager til visionen om et maritimt kraftcenter på Sydfyn! Nu med nye nøgler:-) Vi flytter ind på 1. etage på Østre Havnevej 2 til august. 
 
I dag 1. juni har vi officielt fået nøglerne til 1. etage i Svendborg Maritime Erhvervspark. Her vil Svendborg Kommune bidrage til at skabe et maritimt kraftcenter. Det gør vi ved at styrke maritime/tech-iværksættere i et tæt samarbejde med bl.a. uddannelsesinstitutionerne og erhvervet. Vi fokuserer nu iværksætter-indsatsen benhårdt ift. det maritime og 'tech'. Det gør vi jf. Svendborg Kommunes  kommende udviklingsstrategi, hvor det martime er en af de fem styrker, og som et led i den fælles fynske satsning 'Next-GenRobotics'. Sydfyn skal i den forbindelse blive et nationalt og internationalt anerkendt testcenter for autonom, kystnær skibsfart. Med ekstraordinære testfaciliteter og innovative samarbejder vil vi bidrage til at skabe rammerne for udvikling af autonome løsninger til fremtidens højteknologiske industrier til lands, til vands og i luften.
 
Det bliver en spændende udvikling at være en del af og bidrage til. Læs mere om det - og om Fremtidsfabrikkens aktiviteter nedenfor.
 
Gode sommerhilsner, 
 
Sinne B. Wils
Afdelingsleder erhvervkontoret og Fremtidsfabrikkerne
 
 
 

Nyt startup-miljø og sådan fortsætter Fremtidsfabrikkens iværksætter-tilbud...

Svendborg understøtter et start-up miljø funderet i de lokale styrker – f.eks. de lokale maritime kompetencer og nærheden til SIMAC, MARS-projektet samt Odenses vækstmotor inden for robotteknologi. Vi samarbejder med Blue Tech Center, som skal være et stærkt samlingspunkt for den maritime branche på Fyn.
 
Vi bidrager til et spirende kraftcenter med fokus på tech og maritimt iværksætteri, og Svendborg Kommune vil i den nye erhvervspark understøtte start-ups med mulighed sparring og for at leje både start-up-pladser og små kontorlejemål. På samme måde som det er sket i Fremtidsfabrikkerne på hhv. Jessens Mole 11 fra 2014 og fra 2017 i Frederiksgade 8 på Kvægtorvet. Men den store forskel er, at pladserne nu er er øremærket til opstartsvirksomheder inden for maritim og tech – og at man max kan sidde på kontoret i i alt 5 år. Udspringet for det hele bliver den nye Maritime Erhvervspark på Nordre Kaj, hvor Erhvervskontoret og Fremtidsfabrikkerne flytter sammen på 1. etage og bliver til 'Erhverv og Iværksætteri’ fra august.  
 
GRUNDKURSUS, IVÆRK MM. FORTSÆTTER
Alle iværksættere vil stadig kunne gå på både iværksætter-grundkursus, få testet deres idé til IDÈ-workshop, arbejde med deres virksomhed i IVÆRK-forløbet og IVÆKST-netværket – lige som vi også fortsætter med BIZZ-Café og BIZZ-board (tidligere SURF-board). Muligvis bliver Fremtidsfabrikken på Jessens Mole sat til salg til efteråret, når det er klar til at blive politisk behandet. Fremtidsfabrikken Kvægtorvet lukker her til sommerferien og andre får mulighed for at nyde de smukke lokaler. De virksomheder inden for det maritime, der har beboet Fremtidsfabrikkens lokaler i Kvægtorvet, er nu så modne, at de selv lejer sig ind i erhvervsparkens øvrige etager sammen med andre virksomheder. Det er en stor succes i sig selv.
 
Kom og besøg os i den maritime erhvervspark fra august – alle er velkomne: Adressen er Østre Havne vej 2, 1. sal. 'Erhverv og Iværksætteri flytter til 1. etage primo august - kig endelig forbi. Og glæd dig til en officiel åbning i løbet af sensommeren.
 
 
 

Kom til Bizz-café tirsdag d. 6. juni - alle er velkomne

Bizz-café - vores åbne rådgivningscafé er klar igen tirsdag d. 6. juni fra kl. 15-17 i caféen på Fremtidsfabrikken, Jessens Mole 11. Det er gratis, og der er ingen tilmelding - bare mød op:-)
Læs mere om Fremtidsfabrikkerne