Deltag i udviklingen af Fremtidens Havn i Svendborg Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Følg med i havnens udvikling

Nyhedsbrevet giver dig mulighed for at følge med i seneste nyt om udviklingen af Svendborg Havn. Del gerne nyhedsbrevet til andre der kunne have glæde af at læse det 
Læs de tidligere nyhedsbreve her
 

Næste skridt i udviklingen af Fremtidens Havn

Fra den 17. april til og med den 12. juni indkaldes bemærkninger til udviklingsstrategien OG idéer og forslag til den forestående revision af kommuneplanen – herunder udviklingsplan for havnen som et af de vigtigste udviklingsområder i kommuneplanen.  
 
Det er derfor også nu, I har mulighed for at gøre de lokale aktører, I evt. allerede har talt med, opmærksomme på muligheden, hvis I tænker de har bemærkninger til udviklingsstrategien eller mere konkrete idéer og forslag inden for de temaer, som er til revision i kommuneplanen – og altså det helt konkrete geografiske område: Fremtidens Havn.
Læs mere om udviklingsstrategien, kommuneplanen og arrangementerne i høringsperioden her.

 

Hvordan deltager jeg i debatten om Fremtidens Havn?

Svendborg Havn rummer en helt unikke blanding af erhverv, boliger, kulturarv og en stor mangfoldighed af kulturelle arrangementer og fritidsaktiviteter til lands og til vands.

Udviklingsplanen fra 2014 vil fortsat danne grundlag for den udvikling der er i gang, men det er tid til at drøfte aktuelle emner og nye områder.

Mødet er åbent for alle borgere, aktører og interessegrupper, der har lyst til at bidrage med idéer og forslag til den videre udvikling af Fremtidens Havn.

  • Hvornår: Onsdag den 24. maj 2023
  • Hvor: Rundbuehallen, Frederiksø
  • Deltagelse i arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Foreløbigt program:

  • 16.00 – 17.30  Havnevandringer
  • 17.30 – 18.30  Oplæg med introduktion og inspiration
  • 18.30 – 20.00  Dialog og mulighed for at bidrage med idéer og forslag

Der er mulighed for at melde sig til én af fire havnevandringer, som alle slutter ved rundbuehallen:

  • Havnevandring Østre Kaj
  • Havnevandring Den Blå Kant 
  • Havnevandring åbning af Kobberbækken
  • Havnevandring Frederiksø

Der kan deltage max 30 personer på hver havnevandringer.

Tilmelding efter først-til-mølle princippet.

Tilmeld dig til havnevandringer og møde i forbindelse med udviklingsplan for Fremtidens Havn her.
 

Den Blå Kant

Kommunalbestyrelsen beslutter ny strategi for Svendborgs møde med det stigende havvand

Svendborg Kommune afslutter et to-årigt pilotprojekt om højvandsbeskyttelse med en ny beslutning om at erstatte den oprindelige plan om sluseporte i havnen med en ny løsning trukket ind på land.
 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at gå med en landfast løsning i stedet for den oprindelige strategi: Beskyttelseslinjen skal fortsætte langs havnens indre kant i stedet for at gå over Frederiksø via sluseporte på vandet. 

Borgmester Bo Hansen er glad for den nye beslutning om at ændre strategi, selvom der ligger svære overvejelser bag:

”Vi har med den nye beslutning truffet et meget modigt valg, hvor ikke alt bliver beskyttet. Beskyttelsen går langs Jessens Mole og bliver integreret i bebyggelse og terræn, hvor der er planlagt nye byområder. Dermed går vi nye veje i forhold til den løsning, der i 2018 blev besluttet med konkurrencen. Men som pilotkommune skal vi turde være ærlige og gå forrest, når vi står med en dybere indsigt, der ændrer det samlede billede. Både af hensyn til Svendborg, men også alle de kommuner, der følger vores arbejde og selv skal i gang. Det er en mere nuanceret løsning, vi vælger nu, den er billigere og mulig at etablere i mindre etaper.”

Se visualiseringerne og læs mere om Strategien for Den Blå Kant her.
Se referat og bilag fra Kommunalbestyrelsens møde om højvandsbeskyttelsesstrategierne her (dagsordenspunkt nr. 12).
 

Den Blandet By

Dispositionsplan for genåbning af Kobberbækken

Kommunalbestyrelsen har april 2023 godkendt planerne for genåbning af Kobberbækken og at der arbejdes for at skaffe finansiering til projektet.
 
En genåbning af Kobberbækken er en enestående mulighed for at imødegå klimaforandringerne som giver flere og kraftigere skybrud.
 
Ved en genåbning med tilpasning til de forøgede vandmængder vil vi kunne undgå de skader oversvømmelserne forårsager. Men genåbningen har også en række andre fordele –en indbygget merværdi.
Læs mere og se dispositionsforslaget for genåbning af Kobberbækken her.
Se referat og bilag fra Kommunalbestyrelsens møde for genåbning af Kobberbækken her (dagsordenspunkt nr. 11).
 

Frederiksø

Maj på Frederiksø

 
Lejerne i de gamle værftsbygninger gået sammen om at skabe et overblik over alle de aktiviteter og oplevelser du hver måned kan få resten af året på Frederiksø.
 
I denne måned, kan du bl.a. tage på skitsetegningsworkshop og kunsthåndværkermarked hos Kunsthåndværk på kajkanten, prøve dine musikalske skills af til åben jam hos BeatYard music - Frederiksø, være med til at skabe en kæmpe mosaikquilt i samarbejde med MosaikMagi eller tage til dansefest på Kammerateriet på Svendborg Havn.

Og så er der som altid faste åbne døre i mange af værkstederne og museerne, hvor du kan opleve spændende udstillinger, få pulsen op til åbne træninger eller nørde cykler over en værkstedskaffe hos Cykeltutten Svendborg
 
Vi ses på Frederiksø!