Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyheder Erhverv

Svendborg blandt de 30 mest bæredygtige destinationer i verden

De største fynske møde- og konferencebyer er her i 2022 kravlet nogle afgørende trin op ad stigen på det anerkendte GDS-indeks, som rangerer destinationer verden over efter deres evne til at arbejde med bæredygtighed.

Sammen med Odense og Middelfart ligger Svendborg fortsat i Top 30 over de mest bæredygtige destinationer i verden, og der er generelt tale om en meget positiv udvikling for de fynske mødebyer, når det gælder bæredygtighed.
 
Sidste år strøg Middelfart direkte ind i Top 20, og i år kan de bryste sig af en flot 15. plads. I Middelfart har de oplevet, hvad en synlig placering på indekset betyder:

Sammen med Eden-prisen har Top 20-placeringen på GDS-indekset været en blåstempling, som vi har brugt i vores tiltrækningsarbejde. Vi oplever en øget international opmærksomhed omkring vores by, fordi den har markeret sig i forhold til bæredygtighed, og det har været givende, at vi sammen med Destination Fyn og de øvrige byer har haft fokus på, hvordan vi hele tiden kunne forbedre os,
fortæller Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune, der bl.a. for nylig kunne læse en artikel om Middelfarts bæredygtighedsindsats i National Geographic.

Svendborg har ligeledes forbedret sin score, og beholder sin 23. plads på indekset trods den øgede konkurrence. 
De gode placeringer er resultatet af et stærkt samarbejde på tværs af Fyn, ligesom de fællesfynske aktiviteter har været med til at trække både Middelfart, Odense og Svendborg yderligere op af den bæredygtige rangstige
 
Fakta:
  • Global Destination Sustainability (GDS)-indekset rangerer i år 65 destinationer. I 2021 var det 74.
  • Den maksimale GDS-score er 100
  • Fynske 2022-placeringer på GDS-indekset:
    • Middelfart: nr. 15 med 80,5 point
    • Odense: nr. 19 med 76,6 point
    • Svendborg: nr. 23 med 74,9 point
Se Top 30 her
Læs mere om Global Destination Sustainability Movement (GDS)
 

Krisen kradser - men der er hjælp at finde

Tårnhøje energipriser, stigende produktionsomkostninger og lurepassende kunder er noget af det, der larmer for mange virksomheder lige nu, og som kan tage toppen af såvel overskuddet som arbejdsglæden.

Men lad ikke krisen knække din virksomhed. Med Erhvervshus Fyn kan du få hjælp til at finde vej gennem den usikre tid og knække krisens udfordringer, inden de knækker din virksomhed.

Måske kan du udnytte krisen til forretningsudvikling og mere grøn omstilling. Måske har du bare brug for sparring til, hvordan virksomheden holder hovedet oven vande, mens energipriserne stiger, inflationen buldrer løs og den globale afmatning sniger sin ind på os. Uanset hvad så har Erhvervshus Fyn en hånd i ryggen på din virksomhed og hjælper dig videre.

Kilde: Erhvervshus Fyn

Læs mere om mulighederne hos Erhvervshus Fyn
 

Ansæt en digital handelselev og få et forspring ind i fremtiden

I dag er vi alle digitale, og det stiller krav til fremtidens handel. Med uddannelsen Digital Handel får I en elev, der er klar til en verden, der hele tiden er i udvikling.

Det vigtigste for at tage elever er, at I har viljen og lysten til at oplære og uddanne eleven. Eleven kommer igennem sin elevtid til at bidrage med meget hos jer, men får også brug for oplæring, vejledning og opgaver, der skal sikre, at uddannelsesmålene kan opfyldes. Hvis I vil tage ansvaret for at bidrage til elevens uddannelse, er I godt på vej mod at kunne tage elever.

Fem gode grunde til at tage en elev
  1. Digital Handel er en ny uddannelse, der er designet til at imødekomme behovet for digitale kompetencer ude i virksomhederne. Vær blandt de første til at tage en elev i Digital Handel og få et forspring i kapløbet om de rette kompetencer.
  2. Udnyt muligheden for at bruge to år på at forme elevens profil og kompetencer til netop jeres virksomhed. Efter to år kan I ansætte eleven og få en medarbejder, der fra første arbejdsdag er hjemme i jeres virksomhed og de opgaver, som skal løses.
  3. Unge mennesker er digitale indfødte og kan bidrage med både kompetencer og et frisk pust i virksomheden. Sammen med virksomhedens kollegaer udgør I et perfekt match, hvor I kan gøre hinanden bedre.
  4. Vær med til at forme fremtidens arbejdsmarked og tag ansvar for, at der også i fremtiden er dygtig faglært arbejdskraft i jeres branche. Det er både et fælles ansvar og en god forretning.
  5. Det er learning by doing, og for jer som virksomhed betyder det, at eleven skaber værdi og frigiver ressourcer allerede under sin uddannelse.
For yderligere information kontakt:
Lærepladskonsulent: Mikkel Berger Nestor, Tlf: 7222 5934, Mail: mibn@sesg.dk
Uddannelsesleder: Kirsten Juul Petersen, Tlf. 72 22 59 16, Mail: kjp@sesg.dk
Læs mere om mulighederne for at ansætte en digital handelselev på skolens website
 

Erhvervskontorets åbningstider

Du finder Erhvervskontoret på Jessens Mole 11, 1. sal.
Derudover kan du få fat i os pr. mail eller på telefon, så tøv ikke med at kontakte os.

Telefon 62 23 37 37
erhverv@svendborg.dk

Erhvervschef
Søren Bach-Hansen
Telefon 30 17 54 90
soren.bach-hansen@svendborg.dk
 
Erhvervskonsulent
Helge Padegaard
helge.padegaard@svendborg.dk