Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyheder Erhverv

Ny pumpestation på havnen

Mandag den 19. september blev der taget første spadestik for Svendborg Kommunes nye pumpestation på havnen.
 
Pumpestationen bliver kommunens hovedpumpestation, og skal sikre at regn- og spildevand fra store dele af kommunen bliver ledt sikkert til rensningsanlægget ved Skårup.
 
Den nye pumpestation kommer til at indgå som en synlig og integreret del af det nye havneområde og planerne for Den Blå Kant. Bygningen, der skal rumme selve pumpeanlægget, er tænkt udformet som et pumpehjul eller en snegl, og det er planen, at der skal være et rekreativt område på bygningens top, hvor besøgende kan nyde udsigten over havneområdet.
   
Byggeriet forventes at stå færdig i efteråret 2024.
I forlængelse af byggeriet lukkes den midlertidige havnepark. Havneparken genetableres i ny form, når pumpestationen står færdig.
 
Kilde: Vand og Affald
Læs mere om den nye pumpestation
 

Du kan stadig nå at tilmelde dig Fehmarn Link Business Conference 22

Du har fortsat mulighed for at tilmelde din virksomhed til Fehmarn Link Business Conference 22.
Konferencen henvender sig til virksomheder med interesse i Femern Bælt-forbindelsen – og ikke mindst i mulighederne for at etablere relevante forretningsforbindelser.    

Konferencen byder på indlæg fra Bygherren Femern A/S samt fra de to udførende konsortier Femern Link Contractors og Fehmarn Belt Contractors. Herudover præsenteres de nyudnævnte vindere af milliardkontrakten vedr. elektriske og mekaniske installationer i Femern Bælt tunnelen, konsortiet Femern Systems Contractors.
Udover det formelle indhold har konferencen fokus på netværk og B2B aktivitet. Der vil være udstilling i 1440 kvm store telte, placeret i umiddelbar relation til hallen, hvor der er plads til omkring 80 udstillende virksomheder.
 
Hvornår: 29. september 2022
Hvor: Rødbyhavn Hallen, Rødbyhavn
Deltagergebyr: 100 Euro  
 
Tilmelding til konferencen er åben. Der er plads til 600 deltagere og 80 udstillere efter ”først til mølle” princippet. 
 
Hvis der er tilstrækkelig interesse for det, kan Erhvervsrådet og Erhvervskontoret arrangere fælles bustransport. Giv derfor gerne en hurtig tilbagemelding til erhverv@svendborg.dk 
Se programmet for Fehmarn Link Business Conference 2022
Tilmeld dig konferencen
 

Udbud af Juulgårdsvej 64

Den tidligere heldagsskole beliggende Juulgårdsvej 64, 5700 Svendborg sælges i udbud.
Ejendommen består af et hovedhus og 3 længer. Bygningerne har tidligere været anvendt til grundskoleundervisning.
Der er udarbejdet byggeteknisk rapport og el-tjek som angiver ejendommens stand.
Ejendommen er dog ikke omfattet af forbrugerbeskyttelse herunder ejerskifteforsikring ved erhvervelse af ejendommen. 
Vær opmærksom på at ejendommen har stået tom i ca. 2 år.

Bygningerne er beliggende på en 4.914 m2 grund og er nabo til fredskov, spejderhytte og Rantzausminde Skole.

Budfrist er onsdag den 26. oktober 2022 kl. 12.00
Mindstepris 850.000 kr.

Ejendommen sælges i udbud i henhold til Lov om kommunestyrelsen § 68 og BEK nr. 396 af 1. marts 2021.
Tilbud fremsendes pr. post mrk. "20-21890" til Svendborg Kommune, Jessens Mole 11, 1 sal, 5700 Svendborg eller via e-mail erhverv@svendborg.dk
Gå til det samlede udbudsmaterialet
 

Erhvervskontorets åbningstider

Du finder Erhvervskontoret på Jessens Mole 11, 1. sal.
Derudover kan du få fat i os pr. mail eller på telefon, så tøv ikke med at kontakte os.

Telefon 62 23 37 37
erhverv@svendborg.dk

Erhvervschef
Søren Bach-Hansen
Telefon 30 17 54 90
soren.bach-hansen@svendborg.dk
 
Erhvervskonsulent
Helge Padegaard
helge.padegaard@svendborg.dk