Nummer 40 på landsplan og nummer 3 på Fyn. Det er resultatet i Dansk Industris undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed 2022.
De sidste fire år har Svendborg Kommune samlet set skabt fremgang i Dansk Industris undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. Dermed er Svendborg nu oppe på landsniveauet i forhold til virksomhedernes overordnede indtryk af erhvervsvenligheden i kommunen.
-Sidste år rykkede vi markant frem, og i år holder vi på mange måder kadencen. Det er ikke noget, vi er kommet sovende til, og både kommunalbestyrelsen, Erhvervsrådet og det samlede erhvervsliv fortjener stor anerkendelse for den måde, de formår at fastholde fokus på det gode samarbejde, siger Bo Hansen, borgmester, Svendborg Kommune.
|