Deltag i udviklingen af Fremtidens Havn i Svendborg Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Følg med i havnens udvikling

Nyhedsbrevet giver dig mulighed for at følge med i seneste nyt om udviklingen af Svendborg Havn. Del gerne nyhedsbrevet til andre der kunne have glæde af at læse det 
 

Den Blå Kant

Byerne og det stigende havvand

Illustration af højvandshændelse i Svendborg Havn  til kote 3
Hvordan skal vi leve med vandet i Svendborg i fremtiden?
Vandet stiger i fremtiden, der bliver mere regn og flere og voldsommere stormflodshændelser. Denne udfordring kræver gode løsninger og velovervejede valg. Det arbejder vi med som pilotkommune i ”Byerne og det stigende havvand”, der er et partnerskab mellem Realdania og Kystdirektoratet. Resultatet bliver en handleplan for realisering af klimatilpasningen på havnen. Handleplanen vil give bud på linjeføring, sikringshøjde, etapeinddeling, økonomi og et bud på hvem der skal bidrage økonomisk til løsningerne.
 
Sæt kryds i kalenderen 19. maj
Kom og hør om fremtidens oversvømmelser og hvad gør vi ved det. Se hvilke huse, der kan blive ramt af oversvømmelse. En klimatilpasning kan betyde store forandringer på havnen. Derfor vil vi gerne have dig med i udviklingen. Vi afholder borgermøde om klimatilpasning på Den Blå Kant d. 19. maj kl. 16-18:30. Mødet afholdes hos SIMAC på Graasvej 27. Bare mød op - Tilmelding ikke nødvendig.
Læs mere om Den Blå Kant her
 

Offentliggørelse af forslag til lokalplan for havnepark og hovedpumpestation på Svendborg havn

Plan- og lokalsamfundsudvalget har den 5. april 2022 besluttet at sende lokalplanforslag i offentlig høring i fire uger fra den 8. april til og med den 8. maj 2022.

Der afholdes borgermøde torsdag d. 21. april 2022 kl. 17.00-18.30 på Fremtidsfabrikken ved Kvægtorvet, Frederiksgade 8, 5700 Svendborg. Lokalplanen giver mulighed for at området fortsat kan anvendes til et offentligt byrum og til et teknisk anlæg i form af en hovedpumpestation. 

Læs mere om Lokalplanen her
 

Det Maritime Kraftcenter

Fejring af Det ny SIMAC ved stort rejsegilde på havnen i Svendborg

Tirsdag den 5. april fejrede 300 gæster, at byggeriet af fremtidens maritime uddannelsesinstitution har fået krans på toppen. 
 
Rejsegildet foregik i bygningens centrale atrium som et festligt arrangement for både håndværkerne, de studerende og underviserne på SIMAC samt repræsentanter for byen og de fonde, der har været med til at muliggøre byggeriet.
 
Bygherren, SMUC Fonden, bød velkommen og takkede de mange, der har stået fadder til det imponerende læringshus, der rejser sig ved vandet i smukke Svendborg. Håndværkerne blev takket for flot arbejde og for at tage imod besøg på en sikker arbejdsplads, som har været forskånet for alvorlige ulykker. Med utallige ’hurra’-råb blev byen og det maritime Danmark ønsket tillykke med projektet, der efter planen bliver indviet af SIMAC i sommeren 2023. 
 

Sådan kommer Det Maritime Erhvervshus til at se ud

Byggeriet af Svendborgs nye maritime erhvervshus er i fuld gang. Pæleramningen er afsluttet og der arbejdes i disse dage på fuld tryk for at få støbt bygningens fundament.

Erhvervshuset bliver til i et samarbejde mellem lokale, maritime erhvervsdrivende. Erhvervshuset kommer til at være i tæt synergi med bygningens nabo, Det Ny SIMAC, og bliver et fællesskab for maritime virksomheder og iværksættere. Området kommer derved til at understøtte og udvikle det stærke maritime miljø vi har i Svendborg.

Erhvervshuset forventes at stå færdigt i august 2023.

 

Frederiksø Kultur og Erhverv

Nyt fra Frederiksø

Frederiksøs kulturelle lejere står endnu engang overfor en ny sæson med åbne aktiviteter for alle kommunens borgere og øvrige besøgende. Foruden åbne værksteder i ugens løb, hos alt lige fra Cykeltutten, hvor man kan bygge sin egen cykel, eller Cirkusrummet, hvor man kan udfolde sig med fri bevægelse, yoga, dans og ny-cirkus, kan man se frem til, at hele øen byder inden-og udenfor i deres værksteder under dette års Jolleregatta 11. juni og den tilbagevendende Lysfest til vinter. Øen har fået nye beboere og i løbet af foråret og sommeren vil man nu også kunne finde et Keramiksted, en forening for Kunsthåndværk på Kajkanten, Alør - en tekstiltrykker, et fast gratis loppemarked hos foreningen Freeshoppen Svendborg og ikke mindst foreningen Alt Godt, som bl.a. afholder DM i maveplasker og andre fællesskabsdannende aktiviteter. Man kan følge med på Frederiksø’s fælles facebookside, hvor events, workshops og andre aktiviteter løbende vil blive annonceret.
Til at binde det hele sammen har vi i 2022 ansat Lea som koordinator for de kulturelle lejere. Man er altid velkommen til at kontakte Lea på lea.apollo@svendborg.dk, hvis man har spørgsmål, er interesseret i lejemål eller brænder inde med en god ide, som man ønsker at samarbejde omkring.