Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyheder Erhverv

Hvordan hjælper Svendborg Kommune bedst den grønne omstilling på vej?

Hvordan hjælper Svendborg Kommune bedst den grønne omstilling inden for landbrug, energi og transport på vej? Det spørgsmål forsøger kommunen lige nu at finde svar på i udviklingen af en ambitiøs klimahandleplan.
 
Klimahandleplanen skal vise vejen til en klimaneutral og klimarobust kommune senest i 2050 – og det har vi brug for hjælp til.
 
Landbrug, energi og transport står hver især for ca. en tredjedel af den samlede CO2-udledning inden for kommunegrænsen. Derfor vil vi gerne invitere nøgleaktører fra de tre sektorer til en dialog om, hvilke konkrete handlinger vi som kommune kan iværksætte og facilitere for at understøtte omstillingen.
Mødet vil byde på temadrøftelser inden for energioptimering i erhvervslivet, fremtidig varmeplanlægning, landbrugets omstilling, alternativer til personbilskørsel samt ladeinfrastruktur.

TID: ONSDAG DEN 30. MARTS 2022 KL. 15.30-18.30
STED: HOTEL CHRISTIANSMINDE, CHRISTIANSMINDEVEJ 16, 5700 SVENDBORG
 
TILMELDING SENEST DEN 24. MARTS
Tilmeld dig dialogmødet og én af de fem temadrøftelser på klima@svendborg.dk
For at sikre en god dialog er der plads til ca. 20 deltagere per tema. Tilmelding sker efter først til mølle.
 
Kontakt klima- og energikoordinator Charlotte Vesterlund på 30 17 54 27 eller charlotte.vesterlund@svendborg.dk for yderligere information.
Se hele programmet for dialogmødet den 30. marts
 

Save the date - Erhvervslivets forårskur

Sæt allerede nu kryds i kalenderen mandag den 25. april 2022, hvor Svendborg Erhvervsråd og Svendborg Kommune inviterer til Forårskur.
 
Nærmere information om tid, sted og program følger snarest.
 

Virksomhedsprogrammet hos Erhvervshus Fyn åbner ny pulje

Virksomhedsprogrammet hos Erhvervshus Fyns kan i løbet af foråret byde på både nye tilbud og nye ansøgsningsrunder til eksisterende puljer.
 
Erhvervshusenes virksomhedsprogram råder over 600 mio. kr., som regeringen og et flertal af folketingets partier har afsat til små og mellemstore virksomheder. Midlerne skal være et rygstød til erhvervslivet, så virksomhederne på trods af coronakrisen kan ruste deres forretning med nye teknologier, udstyr og kompetenceudvikling.
 
Programmet tilbyder mulighed for, at du som SMV kan søge tilskudspuljer til fx grøn omstilling, digitalisering eller eksport.

Kilde: Erhvervshus Fyn
 
Læs mere om puljerne
Få et overblik over puljer og tilbud
 

Arbejder din virksomhed indenfor Horesta branchen, og er du på udkig efter arbejdskraft?

I lighed med resten af landet kommer hoteller, restauranter og cafeer på Sydfyn til at mangle medarbejdere til den forestående sæson.

Derfor har HORESTA, 3F – Fagligt Fælles Forbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og FOOD, Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier i samarbejde med Virksomhedsservice, Svendborg Kommune planlagt et opkvalificeringsforløb for ledige, som gerne vil prøve kræfter med branchen enten som køkkenmedhjælper eller tjener.

Undervejs i forløbet er der indlagt en matchdag fredag den 1. april fra kl. 12. Her bliver en række lokale virksomheder inviteret til at mødes med deltagerne for at give parterne mulighed for at se, om der kunne være et potentielt match efter forløbet. 

Er du interesseret i at deltage i matchdagen?
Kontakt Account Manager Torben Trapp på tlf: 2499 5716 eller torben.trapp@svendborg.dk

Læs mere om forløbet i artiklen fra Fyns Amts Avis
 

Erhvervskontorets åbningstider

Du finder Erhvervskontoret på Jessens Mole 11, 1. sal.
Derudover kan du få fat i os pr. mail eller på telefon, så tøv ikke med at kontakte os.

Telefon 62 23 37 37
erhverv@svendborg.dk

Erhvervschef
Søren Bach-Hansen
Telefon 30 17 54 90
soren.bach-hansen@svendborg.dk
 
Erhvervskonsulent
Helge Padegaard
helge.padegaard@svendborg.dk