Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyheder Erhverv

Transportministeriet åbner pulje til etablering af ladestandere

Pr. 1. januar 2022 har Transportministeriet åbnet en pulje på i alt 65 mio. kr., der er målrettet etablering af el-ladestandere. 
 
Puljen er led i udbygningen af ladestanderinfrastruktur til el-biler, og er målrettet virksomheder og private aktører, som er interesseret i at etablere offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer.
 
Fakta
  • Du kan opnå et tilskud på 25 % af anlægsomkostningerne.
  • Der gives tilskud til hurtig- og lynladere.
  • Ansøgningsfristen er 31. januar 2022.
Find mere information om puljen og ansøgning
 

Kom og mød ingeniørstuderende på SDU

Onsdag den 27. april afholdes SDU Praktik- og Projektdag i Odense, hvor virksomheder får mulighed for at møde de kommende ingeniørpraktikanter, bachelor- og specialestuderende samt studerende på udkig efter studiejob eller andet projektsamarbejde.
  
SDU Praktik- og Projektdag i Odense d. 27. april kl 12- 15.30
Eventen er tilbage i fysiske rammer og er målrettet ingeniørstudierne. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig for virksomheder.  
Der er åben for tilmelding - så skynd dig at melde din virksomhed til.
 
Hvis du ikke har mulighed for at deltage den 27. april i Odense, er der også mulighed for at deltage i Student Collaboration Day Sønderborg d. 28. april kl 15- 17.
Ligesom i Odense er eventet tilbage i fysiske rammer og er målrettet alle studerende i Sønderborg. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig for virksomheder.  
Læs mere om eventet i Odense og tilmeld din virksomhed
Læs mere om eventet i Sønderborg og tilmeld din virksomhed
 

Bliv klogere på dine mulighed for tilskud til SMV: Grøn og SMV: Digital

Har du en SMV og er du interesseret i enten af søge tilskud indenfor SMV:Digital eller SMV:Grøn? 

SMV:Digital
Henvender sig til dig, der fx vil søge tilskud til rådgivning om digital bogføring eller til rådgivning om digital sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Derudover giver den også mulighed for at søge tilskud til rådgivning til digital vækst og digital omstilling.


SMV:Grøn - Voucher 1
Voucher 1 er til dig, hvis virksomhed er nybegynder inden for grøn omstilling, og som har ambitioner om en mere grøn profil.
Med SMV:Grøn - Voucher 1 - får du hjælp og en økonomisk saltvandsindsprøjtning til at videreudvikle din grønne idé. Du kan få op til 50.000 kr. til rådgivning, investering og kompetenceudvikling, der kan kickstarte din virksomheds grønne rejse.
Du kan få glæde af Voucher 1, hvis:
Din virksomhed er en SMV og forholdsvis ny inden for grøn omstilling, og du har en ambition om, at gøre virksomheden mere grøn - via rådgivning, investering og kompetenceudvikling. 


SMV:Grøn - Voucher 2
Voucher 2 er til dig, hvis virksomhed allerede har en grøn profil, og som har ambitioner om at tage virksomheden videre til næste grønne niveau. Med SMV:Grøn - Voucher 2 - får du hjælp og en økonomisk saltvandsindsprøjtning til at komme videre med din virksomheds grønne planer. Du kan få op til 150.000 kr. til rådgivning, investering og kompetenceudvikling, der gør din virksomhed endnu mere grøn.
Du kan få glæde af Voucher 2, hvis:
Din virksomhed allerede har en grøn plan, og du har en ambition om at sætte fart på planerne via rådgivning, investering og kompetenceudvikling.

Få overblik over tilskudspuljerne i SMV:Digital 2022
Læs mere om SMV:Grøn Voucher 1
Læs mere om SMV:Grøn Voucher 2
 

Erhvervskontorets åbningstider

Du finder Erhvervskontoret på Jessens Mole 11, 1. sal.
Derudover kan du få fat i os pr. mail eller på telefon, så tøv ikke med at kontakte os.

Telefon 62 23 37 37
erhverv@svendborg.dk

Erhvervschef
Søren Bach-Hansen
Telefon 30 17 54 90
soren.bach-hansen@svendborg.dk
 
Erhvervskonsulent
Helge Padegaard
helge.padegaard@svendborg.dk