Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyheder Erhverv

Sidste udkald for tilmelding til Fehmarn Link B2B Conference

Med over et års forsinkelse slår Femern Belt Development torsdag den 9. september dørene op for Fehmarn Link B2B Conference 2021. Konferencen henvender sig til organisationer og virksomheder med interesse i at deltage i anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen.

Mange virksomheder har allerede fået opgaver på projektet, men da aktiviteten kun vil stige i løbet af de næste år, er der stadig mange udbud og opgaver at byde ind på for danske såvel som udenlandske virksomheder i alle størrelser.
Konferencen ventes at tiltrække 600-700 deltagere primært fra Danmark og Tyskland, men også fra andre Europæiske lande, hvor interessen for Femern Bælt projektet også er stor.

Udover at informere om status på anlægsarbejderne, vil der også være fokus på B2B og netværksaktiviteter.

Dato: 9. september 2021
Tid: 8.00 - 18.00
Sted: Rødbyhavn sportshal

Læs mere om konferencen
Se hele programmet og tilmeld dig
 

Boost til udvikling og samarbejde med Forsvaret

Kom med til roadshow og få indblik i, hvordan du kan fremme din forskning, din produktudvikling og din forretning i
samarbejde med Forsvaret - og måske endda være med til at styrke Forsvarets grønne og digitale
omstilling.
 
Den Europæiske Forsvarsfond lanceres for at støtte op om forsknings- og innovationsprojekter på tværs af Europa. Det giver nye muligheder for, at virksomheder og forskere i hele Danmark kan fremme deres arbejde, produkter og forretning i samarbejde med Forsvaret og internationale partnere. Den Europæiske Forsvarsfond får et budget på ca. 8 milliarder euro med første deadline den 9. december 2021. 
 
EU’s nye forsvarsfond går i luften efter en periode med pilotprogrammet EDIDP 2019-2020, og i den anledning afholder Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, de danske regionale EU-kontorer (Dacob) og en række andre aktører et roadshow med fem events i hele landet, hvor EU-projektmulighederne præsenteres og udforskes. 
 
Den 23. september kommer roadshowet til Fyn, hvor du har mulighed for at blive klogere på mulighederne for at blive en del af udviklingen af fremtidens europæiske sikkerheds- og forsvarsteknologier.
 
Sted: HC Andersen Lufthavnen
Dato: 23. september 2021
Tid: 09.00 - 14.00
 
Tilmelding senest d. 10. september til Else Dyekjær Mejer på: edm@southdenmark.be
Læs mere om arrangementet og partnerne bag
Se hele programmet
 

Erhvervskontorets åbningstider

Du finder Erhvervskontoret på Jessens Mole 11, 1. sal.
Derudover kan du få fat i os pr. mail eller på telefon, så tøv ikke med at kontakte os.

Telefon 62 23 37 37
erhverv@svendborg.dk

Erhvervschef
Søren Bach-Hansen
Telefon 30 17 54 90
soren.bach-hansen@svendborg.dk
 
Erhvervskonsulent
Helge Padegaard
helge.padegaard@svendborg.dk