Nyt forløb 'I Værk' starter 2. juni - skal du med? Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Kære læser

I dag har vi åbnet dørene til Fremtidsfabrikkernes hovedingange. Ingen rød løber eller fest - bare glæde over at vi kan tilbyde dig at sidde og arbejde med din virksomhed eller projekt i arbejdscaféerne igen på Fremtidsfabrikkerne enten på Jessens Mole 11 eller i Frederiksgade 8. Det er Væredygtighedscaféerne, der står klar med den gode kaffe og andre gode ting - og de vil gerne se dit Corona-pas.
 
Har du spørgsmål til Fremtidsfabrikkerne kontakt koordinator Rune Apollo-Rasmussen på 3017 4460 eller undertegnede på 2478 9626.  
  
De bedste hilsner,  
 
Sinne B. Wils, leder af Fremtidsfabrikkerne
 
 

Meld dig til Iværk - iværksætterforløb for dig

I sidste nyhedsbrev glædede vi os over, at politikerne havde sat penge af til at gøre endnu mere for iværksætteriet. Nu har vi det første opstartsforløb klar: I Værk, er det kommet til at hedde. For det er lige præcis skabt til det at hjælpe på det tidspunkt, hvor nogen sætter noget nyt i værk.
 
Iværk-forløb starter 2. juni
Det starter allerede 2. juni, så hvis du går med planer om at sætte en ny virksomhed i verden – eller har gjort det for nylig – så prøv lige at se om det er noget for dig? I Værk - læs mere og ansøg her
 
Det er et hands-on forløb over fire måneder, hvor du bygger mens du lærer – med fokus på udviklingen af forretningen: Hvad skal din virksomhed indeholde, hvilken målgruppe den skal have og hvordan du skal nå ud til dem.
 
Online infomøde 18/5 
Hvis du lige skal høre lidt mere først, så kan du møde vores iværksætterkonsulent Jonathan Broch Jacobsen online på tirsdag: Se mere her     
 
 
 

Morgen på fabrikken 28. maj om ejerledersyndromet

En af de store hindringer for at udvikle en ung virksomhed er ejerledersyndromet.

Hvis du helt eller delvist kan sige ja til mindst et af følgende tre spørgsmål, kan det tænkes, at du lider af syndromet:

  • Du hverken vil eller kan uddelegere, for ingen andre end dig, kan gøre det godt nok
  • Du stiller lige så store krav til dine medarbejdere og samarbejdspartnere som til dig selv, og det er aldrig godt nok det de gør
  • Der er ingen værktøjer eller teorier, der kan hjælpe dig, du er praktiker og kun hårdt arbejde dur.

Heldigvis findes der værktøjer, teori og praksis, som kan hjælpe, men det forudsætter at ejerlederen vil hjælpes.

Til at belyse emnet har vi inviteret civilingeniør  og bedstsælgende forfatter Bjarne Kousholt fra Researchfirm til Morgen på Fabrikken d. 28. maj.

Læs mere her

 

 

Deltag i SURF-Board 27. maj

Er du løbet ind i udfordringer som du efterhånden er træt af, du ikke umiddelbart kan finde løsningen på? Eller står du over for en større beslutning, som kan få stor betydning for din virksomhed?

Måske har du glemt, hvorfor du startede din virksomhed og din iværksætterrejse? Har du allerede tømt dit netværk for gode ideer, og mangler du at få friske øjne til at se på din problemstilling, så er Surfboard helt sikkert noget for dig.

Du præsenterer din virksomhed og din problemstilling foran et panel bestående af op til 4 erhvervspersoner med hver deres baggrund. Efter præsentationen stiller panelet opklarende spørgsmål, de er måske blevet nysgerrige på din virksomhed, dine produkter, dine konkurrenter mm.

Panelet slutter af med at give dig feedback på din problemstilling. De tager udgangspunkt i deres egne erfaringer, branchekendskab, de ser ofte noget du ikke selv kan se.

Er du klar på at få hjælp i en form for 'Løvens Hule'9 - bare med konstruktiv feedback, så fang rune.apollo@svendborg.dk - næste gang er  27. maj kl. 17-19.

Læs mere her

 

 

Missing link: Hør første episode af ’Sydfynske Iværksættere’ - den nye podcast

I sidste nyhedsbrev måtte du undvære linket til podcasten - linket til podcasten med Dennis får du her, hvis du ikke har fanget det på Facebook  - Du kan nu også finde det på Spotify og alle de andre – bare søg på 'Sydfynske Iværksættere' 
 
Podcasten hedder nemlig "Sydfynske iværksætterfortællinger". For det levende iværksættermiljø her på Sydfyn består jo af et væld af spændende iværksættere - med gode historier at fortælle – til inspiration for alle os andre.  
 
I første episode kan I møde Dennis Kræmmer Hansen, som er startet op et skridt ad gangen over fire-fem år, men det skal da ikke afholde ham fra at overtage verdensherredømmet (eller i hvert fald Region Syddanmark 😊) inden for førstehjælp.  
 
 

Er du tilflytter til Svendborg inden for de seneste 5 år? Deltag gerne i spørgeskemaundersøgelsen

I Svendborg Kommune er vi interesserede i, hvorfor så mange vælger at flytte til vores skønne by. Vil du deltage i undersøgelsen, så vi kan blive endnu bedre til at tage imod tilflyttere? 
 

Bliv en del af Fremtidsfabrikkerne... Svendborgs foretrukne samlingspunkt for startups og det eksisterende erhvervsliv

Læs mere...