Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyheder Erhverv

Hvorfor er Svendborg så attraktiv?

 
Det spørgsmål er der flere der har stillet sig i den sidste tid, for i løbet af 2020 valgte 3406 personer at bosætte sig i Svendborg Kommune.
Men hvad er det, der gør, at folk specifikt vælger at bosætte sig i Svendborg frem for i en af de andre fynske kommuner?

Det har Erhvervskontor sat sig for at blive lidt klogere på, og har derfor sat gang i en undersøgelse af, hvorfor folk vælger at flytte til Svendborg.   
Undersøgelsen, der tager ca. 3-4 minutter at udfylde, henvender sig til dig, der er flyttet til kommunen indenfor de sidste 5 år, og spørger ind til din motivation for at flytte hertil.
 
Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Esther Hald Andersen på tlf: 3017 5760 eller mail: esther.hald.andersen@svendborg.dk
Gå til spørgeskemaundersøgelsen
 

Kompetenceudvikling - er det noget for dig og din virksomhed?

Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en fælles udfordring for robot-, stål-, bygge- og fødevarebranchen. Med forløbet Vækstrettet Kompetenceudvikling kan din virksomhed søge om at få medfinansiering til at opkvalificere kompetencerne hos både ledere og medarbejdere.
 
Hos Erhvervshus Fyn kan du blive klogere på rammerne for forløbet, samt kravene for deltagelse.

Bag Vækstrettet Kompetenceudvikling står Erhvervshus Fyn (i tæt samarbejde med Erhvervshus Sydjylland), WE BUILD DENMARK, MARLOG og Dansk Fødevareakademi (UdviklingVejen i tæt samarbejde med Trekantområdet Danmark og Vejle Erhverv).

Programmet Vækstrettet Kompetenceudvikling løber i perioden 2018 - 2022 og er støttet af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Læs mere om vækstrettet kompetenceudvikling
 

Anlægsarbejde på Jessens Mole

Arbejderne med selve udløbsbygværket i kajkanten ved Jessens Mole er næsten afsluttet. Reetableringen af arbejdsarealet forventes afsluttet senest med udgangen af april måned.

Fra 6. april til ultimo juni 2021 udføres kloakledningsarbejder i Jessens Mole.
I april og maj måned udføres ledningsstrækningen, som skal forbinde overløbsbygværket ved Frederiksgade med udløbsbygværket i kajkanten.

I juni måned etableres en ca. 60 m lang regnvandsledning i Jessens Mole ud for nr. 9A og nr. 9C.
Trafikreguleringen på Jessens Mole forventes derfor opretholdt indtil juni 2021, dog med løbende justeringer.
Læs mere om frister, krav til ansøgningen samt hvordan du ansøger
 

Erhvervskontorets åbningstider

Du finder Erhvervskontoret på Jessens Mole 11, 1. sal.
Derudover kan du få fat i os pr. mail eller på telefon, så tøv ikke med at kontakte os.

Telefon 62 23 37 37
erhverv@svendborg.dk

Erhvervschef
Søren Bach-Hansen
Telefon 30 17 54 90
soren.bach-hansen@svendborg.dk
 
Erhvervskonsulent
Helge Padegaard
helge.padegaard@svendborg.dk