Flere spændende nyheder til sydfynske iværksættere og dem der gerne vil være det Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Kære læser

Godt nyt til alle iværksættere! Svendborg Kommunes politikere har netop givet penge til, at Fremtidsfabrikkerne under Erhverv kan lave iværksætterkurser resten af 2021 som led i en Corona-hjælpe-pakke. Vi dribler videre med erfaringerne fra projekt Medstrøm. Og vi er begejstrede for, at vi fortsat kan understøtte det levende, attraktive iværksættermiljø med kurser, netværk og sparring for alle, der overvejer at blive deres egen chef med en spirende idé eller som er noget lidt længere! Læs mere om det nedenfor og hør vores nye podkast... eller bliv klogere på det at få en mentor. 
 
Har du spørgsmål til Fremtidsfabrikkerne kontakt koordinator Rune Apollo-Rasmussen på 3017 4460 eller undertegnede på 2478 9626.  
  
De bedste hilsner,  
 
Sinne B. Wils, leder af Fremtidsfabrikkerne
 

Hør første episode af ’Sydfynske Iværksættere’ - den nye podcast

I de sidste måneder har Corona stået i vejen for, at vi har kunnet arrangere kurser og events her på Fabrikkerne. Og online events er der så mange af derude, at det bliver lidt trættende i længden. Så i stedet har vi bl.a. brugt tiden på at prøve noget nyt – nemlig "Sydfynske iværksætterfortællinger". For det levende iværksættermiljø her på Sydfyn består jo af et væld af spændende iværksættere - med gode historier at fortælle – til inspiration for alle os andre.  
 
I første episode kan I møde Dennis Kræmmer Hansen, som er startet op et skridt ad gangen over fire-fem år, men det skal da ikke afholde ham fra at overtage verdensherredømmet (eller i hvert fald Region Syddanmark 😊) inden for førstehjælp.  
 

Penge til forløb for lokale iværksættere

Det er netop nu, og i de kommende år, der er allermest behov for nye virksomheder og arbejdspladser til at erstatte dem, Corona-krisen har ramt hårdest. Derfor er vi og Erhvervschef Søren Bach-Hansen glade for, at politikerne fortsat vil sikre en markant indsats for de lokale iværksættere - de har netop afsat 750.000 kr. til resten af 2021.
”Iværksættere – de gavner os allesammen! Det gør de, når de laver noget smukt, eller sundt eller grønt. Det gør de, når deres virksomheder trives og skaber én eller mange gode, nye arbejdspladser. Og det gør de, når de bidrager til et levende, attraktivt miljø, som tiltrækker nye iværksættere både i Vester Skerninge og fra Vesterbro”,
fortæller Søren Bach-Hansen i vores pressemeddelse. 
 
De fire iværksætterforløb, som byrådet har sat penge af til, er målrettet de første kritiske år af enhver ny virksomheds liv. Lige fra hjælp til måske-iværksætteren med en ny idé, der skal syretestes og gøres lysende klar – til de ’etablerede’ iværksættere, som er kommet i gang og kæmper med at skulle jonglere med hundrede ting på en gang, eller at der bare ikke rigtig er hul igennem til markedet. Og erfaringerne viser, at den slags tilbud gør en forskel.
 
De virksomheder som deltog i Medstrøm projektet, overlevede f.eks. langt bedre end den typiske iværksættervirksomhed. De voksede betydeligt hurtigere – og det til trods for, at kun ganske få af dem var af den slags, man på forhånd ville have udpeget som hurtigløbere.
 
Ring til Jonathan Broch Jacobsen, Iværksætterkonsulent, på tlf. 3017 4461 hvis du vil høre mere om vores kommende forløb.
 

MentorTaskForce på Fremtidsfabrikken

Vil du gerne blive klogere på, hvad en mentor er, og hvad en mentor kan gøre for dig? Så vil vi gerne invitere dig til et spændende gå-hjem-møde, som er arrangeret i samarbejde med vores samarbejdspartner, MentorTaskForce.

Stig René Jørstrøm og Niels Jørgen Clement fra MentorTaskForce, vil fortælle dig om hvordan du kan få din egen mentor/sparringspartner, som kan hjælpe dig med at udvikle både din virksomhed og dig selv som person.

Læs mere på Fremtidsfabrikkens website

Tilmeld dig her

 

Bliv en del af Fremtidsfabrikkerne... Svendborgs foretrukne samlingspunkt for startups og det eksisterende erhvervsliv

Læs mere...