|
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har besluttet at tilføre yderligere 15 mio. kr ekstra til Omstillingspuljen. Midlerne henvender sig særligt til kompetenceudvikling af medarbejdere i turisme- og oplevelseserhvervet, der pga. Cocid-19 krisen er tvunget til at omstille sig til nye arbejdsvilkår.
Frem til fredag den 13. november er det muligt at ansøge Omstillingspuljen om tilskud.
Kort om puljen Omstillingspuljen giver tilskud til virksomheder, som har behov for at tilpasse og omstille forretningen i lyset af Covid-19-krisen. Der er særligt fokus på at hjælpe virksomheder indenfor turisme og oplevelsesøkonomi, som eksempelvis konferencecentre, restauranter og hoteller. Tilskud fra puljen skal bl.a. kunne anvendes til omstilling via kompetence- eller uddannelsesløft, digital og grøn omstilling eller omstilling til at afsætte produkter og services på nye markeder.
Kilde: Copenhagen Business Hub
|